Lasagne med citron, laks & asparges


Antal 4 portioner
Forfatter KitchenAid

Ingredienser

  • 350 g grønne asparges
  • 400 g fersk laksefilet skåret i tern og dampet
  • 80 g smør
  • 80 g mel
  • 1 l fiskebouillon 1⁄2 citron
  • 1 spsk. cremefraiche
  • 300 g røget laks
  • 250 g tørrede lasagneplader 25 g revet parmesanost
  • 1 håndfuld dild
  • 1 håndfuld basilikumblade

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 180 °C. Skær aspargesene i 3 cm lange stykker med et skråt snit og kog dem i rigeligt med saltet vand i 2 minutter. Hæld dem straks over i iskoldt vand og hæld vandet fra.
  2. Smelt imens smørret i en kasserolle. Tilsæt mel, og lad det koge i 2 minutter ved svag varme. Tilsæt fiskebouillonen lidt ad gangen, mens der piskes. Rør rundt, til der dannes en jævn, tyk sovs. Lad bechamelsovsen småkoge i 5 minutter. Tilsæt 1 spsk. cremefraiche. Sovsen må ikke blive for tyk. Sovsen skal være forholdsvis tyndtflydende, så lasagnepladerne kan opsuge den under bagningen. Vask den halve citron under vandhanen. Riv skallen, og pres saften ud. Skær den røgede laks i strimler.
  3. Tag bechamelsovsen af blusset. Smag den til med citronskallen, halvdelen af citronsaften (eller mere efter smag) samt salt og peber. Fordel et lag sovs i det ovnfaste fad. Læg lasagnepladerne oven på sovsen. Tilføj derefter et lag sovs, lidt asparges, fersk laks, strimler af røget laks og dild. Fortsæt med at lægge ingredienserne i lag og slut af med et tykt lag sovs. Slut af med de sidste rester asparges og laks. Drys revet parmesanost og dild ud over det hele.
  4. Bag lasagnen i den forvarmede ovn i 40-45 minutter, til den er gylden og gennembagt. Det skal være nemt at føre en skarp kniv gennem alle lagene. Lad lasagnen køle af i 5 minutter, og skær den ud i portioner. Pynt med basilikumblade.